Live-stream: Basketball | USA - Rusland | 09/09 kl. 16:55 Live-streaming
Fodbold VM i fodbold
30/06-2010 21:33 | Skrevet af: Michael Ørtz Christiansen | Foto: Getty Images
Mexicos landstræner takker af

Mexicos landstræner takker af

Javier Aguirre er stoppet som landstræner for Mexico efter VM-nederlaget til Argentina.

Det mexicanske fodboldforbund skal til at se sig om efter en ny landstræner. Javier Aguirre har taget sit gode tøj og forladt posten efter nederlaget i ottendedelsfinalen ved VM.

- Jeg er nødt til at gå, det er det mest reelle at gøre, siger Aguirre ifølge Reuters.

Mexico tabte 3-1 til Argentina i ottendedelsfinalen efter en klar off side-scoring fra Carlos Tevez til 1-0.

Men Javier Aguirre uddyber ikke, om det er VM-nederlaget, der har fået ham til at smide håndklædet i ringen.

Det er anden gang, at den 51-årige træner stopper som træner for Mexicos landshold.

Han tog i 2001 over efter en stribe dårlige resultater af centralamerikanerne. Samme år nåede han finalen i Copa America, som blev tabt til Chile. Året efter førte han holdet til VM.

Så stoppede Aguirre og blev i stedet træner for Osasuna, hvor han havde stor succes. Det sendte ham videre til Atletico Madrid, inden han kom tilbage til Mexico i 2009.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Gallerier

2 mest populære

Flere gallerier

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT