Bortset fra et ophold hjemme i Rusland uner lockouten i 2004/05, så har Nabokov tilbragt de sidste 14 år i Nordamerika, hvor han spillede sig ind på holdet i San Jose Sharks via tre sæsoner i AHL.
Siden 2000 har han han været førstemålmand i Sharks, der dog pga. lønloftet mere eller mindre var tvunget til at vælge mellem Nabokov og en anden OL-spiller, Patrick Marleau, og her faldt valget på sidstnævnte.
Nabokov har testet free agent-markedet i NHL, og fandt åbenbart at et russisk tilbud var mest attraktivt, for han har nu underskrevet en seksårig kontrakt med SKA St. Petersburg i KHL. Angiveligt vil han få $4 millioner om året af den russiske klub.
34-årige Nabokov har de sidste fire sæsoner i træk ligget på et snit mellem 91,0 og 92,2 i redningsprocent.
Spector og andre kilder oplyser et beløb på $6 mio. om året over fire år. En helt igennem utænkelig kontrakt for Nabokov i NHL.
Til gengæld ser det ud til, at Zherdev vender tilbage, mens Kovalchuk situationen har taget en ny drejning (og glem ikke Frolov og Afinogenov). Derfor er det endelige russer regnskab endnu uafklaret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev