Live-stream: Fodbold | Viborg - FC Fredericia | 03/09 kl. 18:50 Live-streaming
Håndbold Champions League
13/07-2010 12:49 | Skrevet af: Jesper Schultz | Foto: Sportsagency.dk
Ironi på højt plan: Viborg mod Popovic

Ironi på højt plan: Viborg mod Popovic

Champions League-lodtrækning blev en ironisk forestilling for Viborg HK, der kom i gruppe med Bojana Popovic og hendes nye klub Buducnost.

Viborgenserne følte sig for nylig tvunget til at sælge Popovic til Buducnost, da hendes mand havde fået hjemve, så det var næsten passende, at de montenegrinske mestre havnede i pulje med viborgenserne.

Udover de to "Popovic-klubber", så er russiske Dinamo eneste hold med i puljen endnu. Kvalifikationsspillet vil vise, hvilket det sidste hold bliver. Givet er det dog, at det ikke bliver Randers HK eller KIF Vejen.

Randers skal indledningsvist møde tyske Bayer 04 Leverkusen, ukrainske HC Smart og tyrkiske Maliye Milli Piyango.

Hvis Randers HK trækker sig sejrsrigt ud af deres indledende gruppespil, så kommer de videre til en gruppe med rumænske Oltchim Rm. Valcea, norske Larvik og franske Toulon.

KIF Vejen skal møde ungarske Korvex, polske Lublin og kroatiske Zajecar. Kommer KIF videre, så gælder det Hypo Niederösterreich, tyske Leipzig og Itxako Reyno De Navarra fra Spanien.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Videoer

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT