Lodtrækningen til Champions League gav ikke det resultat, som Viborg HK's kvinder havde håbet på.
- Ahr, det var ikke lige en ønskelodtrækning, siger holdets træner, Jakob Vestergaard, til spn.dk.
Jyderne er endt i gruppe med Dinamo Volgograd fra Rusland og makedonske Buducnost T-Mobile, der har fået tilgang af den tidligere Viborg-stjerne Bojana Popivic, samt et endnu ukendt hold fra kvalifikationsturneringen.
- Reelt er der tre hold, der har kvaliteterne til at slås om de to pladser. Vi bliver i hvert fald matchet fra starten, vurderer Jakob Vestergaard.
Han ville gerne bytte russere og makedonere ud med tyskere og franskmænd.
- Realistisk set, hvis vi havde trukket Leipzig eller Toulon, havde vejen til hovedrunden set nemmere ud, siger Jakob Vestergaard.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev