51-årige Corey Pavin, som skal stå i spidsen for det amerikanske Ryder Cup-hold, tror således på, at der ville være stor interesse om en turnering for en stribe af de gamle golf-koryfæer.
- Der er plads til det, og jeg ved, at man har talt lidt om det. Jeg tror det ville være virkelig sjovt. Mange mennesker ville være interesserede i at se den, og mange spillere være interesserede i at spille, siger Corey Pavin til BBC.
- Folk ville elske at se Tom Watson spille single mod Sandy Lyle eller Bernhard Langer. Det ville virkelig være sjovt at se for fansene, forklarer Corey Pavin.
Han er dog godt klar over, at det ikke ville være helt det samme som den rigtige Ryder Cup.
- Det ville formentlig være en anden atmosfære, men det ville være meget konkurrence-minded. Spillerne ville være mindst ligeså fokuserede på at vinde, siger amerikaneren.
Også landsmanden Tom Lehman har tidligere været fortaler for en såden turnering.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev