Live-stream: Fodbold | Viborg - FC Fredericia | 03/09 kl. 18:50 Live-streaming
Håndbold GuldBageren Ligaen
26/07-2010 12:47 | Skrevet af: Michael Ørtz Christiansen | Foto: Sportsagency.dk
Lærke Møller bliver klar til sæsonstart

Lærke Møller bliver klar til sæsonstart

FC Midtjyllands playmaker Lærke Møller er ved at være tilbage efter syv måneder uden for håndboldbanen. Nu er målet landsholdet og EM.

Kort før håndbold-VM i december fik Lærke Møller en slem skade i akillessenen. Det sendte hende på operationsbordet, mens landsholdskollegaerne kæmpede videre på banen.

De seneste syv måneder har den stået på hård genoptræning, men det har været usikkert, hvornår FC Midtjyllands playmaker blev kampklar igen.

Nu er ventetiden endelig forbi.

- Jeg er 100 procent klar til sæsonstarten i september, lover Lærke Møller til tv2sport.dk.

- Jeg må ikke hoppe endnu, men jeg er med til alle træningspas, og det går rigtig godt. Så jeg regner med at kunne træne fuldt igennem om 14 dage, fortsætter hun.

Men det har kostet blod, sved og tårer at komme tilbage, erkender 21-årige Lærke Møller.

- Det har været et hårdt forløb. Men mest mens sæsonen kørte. Sommeren har været god, da jeg kunne se en ende på det, siger FC Midtjylland-profilen.

Landtræner Jan Pytlick havde tiltænkt Lærke Møller en nøglerolle under VM sidste år, og det er da også håbet om flere optrædener i den rød/hvide trøje, der har været med til at motivere playmakeren i det sure slid med genoptræningen.

Målet er at spille med, når Danmark og Norge deles om at være værter for Europamesterskabet.

- Jeg håber og tror da, at jeg kommer med til EM. Men det kræver jo, at jeg kommer godt fra start i den nye sæson, siger Møller til tv2sport.dk.

På klubfronten spår Lærke Møller, at FC Midtjylland går en gylden sæson i møde.

- Vi har forstærket os med blandt andre Line Jørgensen, og vores hold ser spændende ud i år. Så jeg vil da gerne have en medalje, lyder det fra den unge håndboldprofil.

FC Midtjylland starter den nye sæson i GuldBageren Ligaen på udebane mod Viborg HK den 7. september.

Hvad synes du? Giv din mening til kende
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyheder via RSS/E-mail

Videoer

Seneste blog

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

TV 2 SPORT A/S | Jenagade 22 | 2300 København S | Copyright © 2007-10 | Tlf 70 23 59 89 | Fax 32 64 66 97 | Kontakt TV 2 SPORT