Det lader ikke meget til at Peter Regin og Ottawa Senators finder frem til en ny kontrakt uden hjælp fra en arbitrator.
Regins sag er berammet til i morgen (fredag), og dommeren har derefter 48 timer til at fastlægge kontrakten.
Regins agent kræver åbenbart alt for meget i forhold til, hvad Ottawa synes er rimeligt, for til Toronto Sun udtaler general manager Bryan Murray, der også forhandler med backen Chris Campoli:
- Der er ikke sket meget [med forhandlingerne]. Jeg vil ikke overbetale dem, men jeg vil helt sikkert heller ikke underbetale dem. Jeg ønsker at være fair. Det er klart, at vi mener, deres krav er højere end hvad vi ønsker at betale, siger Murray.
Der er ingen tvivl om, at Regin nok skal få en lønforhøjelse fra de $620.000 han fik i sidste sæson, men hvor meget mere skal han have.
For nylig fik Nick Foligno en kontrakt på $2,4 mio. for to år, og det kunne meget vel blive en tilsvarende kontrakt, Regin kunne få, men der er ingen tvivl om, at Regin-lejren lægger meget vægt på det faktum, at Regin til slut på den forgangne sæson var mellem de 3-4 bedste spillere på Ottawa-holdet, og at de forventer at danskeren også i næste sæson skal være fast mand i de to første kæder.
Noget helt andet er, at der jo har været meget snak om, hvorvidt Jason Spezza skulle trades eller ej, men det lader meget til, at dette er skrinlagt nu.
Det kan måske blive vigtigt for Regin. For det var først, da han kom i kæde med Spezza, at han for alvor producerede. Effekten af dette, kan man selvfølgelig ikke se under arbitrator-sagen, men hvis man havner på en etårig kontrakt, så kan Spezza jo få en vis betydning for den næste kontrakt.
Mange Ottawa-fans snakker om, at Regin er et "Spezza-produkt", men jeg synes nu nok, at Regin drev en hel del ting selv. Men det er klart, at der var stor forskel på, hvad han drev i kæden med Spezza, og hvad han drev, da han spillede i tredjekæden i en lang periode.
Nu må vi se, hvad der sker. Man har før set, at der pludselig kommer glid i forhandlingerne, lige før en arbitrator-sag, og det hænder faktisk også af og til, at der skrives kontrakt i løbet af de 48 timer, som arbitratoren har til at komme med sin dom.
To-årig kontrakt med $0,95M for 2010-2011 og $1,05M for 2011-2012 aftalt inden arbitration dom.
Jeg forstår ikke rigtig påstanden om "triste historier" angående manglende påskønnelse af danske spillere. Selve voldgiftsprocessen er en naturlig del af systemet. Alle kontrakter giver anledning til hårde forhandlinger givet lønloftet, hvor mange hold er hårdt presset. Det gælder i særlig grad for spillerne placeret under stjernekategorien. Mange kapable spillere er fortsat uden kontrakt på nuværende tidspunkt, og vil sandsynligvis tvinges til lønnedgang. Det har intet med nationalitet at gøre.
I tilfældene Jannik Hansen og Peter Regin er der grund til optimse for fremtiden, især Regin har vist lovende takter. Men der skal mere til før den store løncheck udskrives i verdens bedste liga. Begge får en fin lønforhøjelse, som efter min mening står mål med deres præstationer på nuværende tidspunkt.
950.000 det første år og 1,050,000 det andet år. Det må siges at være i den lave ende af hvad han kunne forvente at få i arbitration.
Til Jakker: Philip Larsens løn betales af Dallas. Det er vel også overvejende sandsynligt at han spiller i NHL næste sæson. Kun en megeet skidt camp og/eller en skade kan vist ændre på det.
hvem lønner egentlig backen phillp larsen fra dallas stars, når der nu er så meget focus på lønninger...
Det kan godt være at uret tikker i Regin retning, økonomisk.
Men jeg synes det er nogle triste histrorie, vi hele tiden høre NHL angående vores danske spillere. Det virker som om de ikke rigtig vil anerkende at vores danske produkter, faktisk er gode spillere. Efter at hver eneste af vores danske spillere, skal igennem en kamp hver gang de skal forhandle ny kontrakt.
Men spillemæsigt må man sige Danmark går en spændende og forhåbentlig en stærk sæson imøde.
Jesper Schultz følger nærmest religiøst med i ishockey i hele verden, og han skriver her om den danske AL-Bank Liga og de bedste nordamerikanske ligaer.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev