Herning Blue Fox ser meget gerne, at den danske landsholdsangriber Kasper Degn vender tilbage den jyske hede, som han forlod i 2004.
Der er allerede et udkast til en kontrakt klar.
- Men vi har endnu ikke forhandlet. Kasper vil have afklaret, om han kan komme tilbage til Tyskland. Det afgørende for os bliver helt sikkert pengene, for vi har jo ikke et budget som for to-tre år siden. Det skal hænge sammen, siger Blue Fox' sportschef Todd Bjorkstrand til aoh.dk.
Kasper Degn er ikke afvisende, men understreger, at Tyskland er første prioritet.
- Der har lige været tre konkurser i Tyskland, så der er pludselig mange spillere på markedet. Det gør det ikke lettere. Vi er i kontakt med München og Straubing Tigers. Det ser lidt svært ud, men vi håber stadig på Tyskland, siger Degn.
Landsholdsspilleren har været på isen for Bietigheim Steelersm i de sidste to sæsoner.
Så vidt jeg ved, er det her en gammel artikel, der refereres til - Kasper Degn skulle iflg seneste bulletiner (Herning Folkeblad) have underskrevet en 2-årig kontrakt med AaB!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev