Livestream: Håndbold | THW Kiel - Pick Szeged | 9/2 kl. 18.55

Ovechkin langer ud efter russisk ishockey

Ovechkin langer ud efter russisk ishockey

Washington Capitals-superstjernen Alexander Ovechkin langer kraftigt ud efter russisk ishockey i et interview med russiske Radio Sport.

Ovechkin er træt af at høre på debatten om, hvorvidt den russisk-baserede liga, Kontinental Hockey League (KHL), kan måle sig med NHL:

- Det er formålsløst at sammenligne de to ligaer. Der er kun tre-fire hold i KHL på et pænt niveau. Jeg er ligeglad med, om de kalder mig en forrædder. Det er bare sandheden, sagde Ovechkin til radiostationen.

Stjerneforwarden påpegede samtidig problemerne i, at KHL har givet Lada Togliatti lov at stille op i den kommende sæson, selvom klubben ikke har betalt løn til hverken trænere eller spillere i flere måneder.

Ovechkin langede samtidig ud efter forholdene i russisk ungdomsishockey, som han har oplevet på nær hold henover sommeren i hjemlandet.

- Når man kigger på, hvad der sker i vores ungdomshockey, så er der ladt meget tilbage at ønske. Når ungerne står med en cigaret og en flaske øl efter træning, så ved man, den er gal. Det er derfor der ikke længere kommer årgange som dem med [Ilya] Kovalchuk, [Evgeni] Malkin og mig selv, vurderer Ovechkin.

Ovechkin var selv med til at sikre Rusland deres seneste J20 VM i 2003, men de sidste tre år har Rusland ikke været i J20 VM-finalen. De endte helt nede som nummer seks i den forgange sæson. Det var Ruslands dårligste JVM-placering siden 2001.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail