Livestream: Fodbold | Dinamo Zagreb - FC Midtjylland | 5/2 kl. 17.55

Kariya ude hele næste sæson

Kariya ude hele næste sæson

Paul Kariyas karriere lakker måske mod enden, efter at den 35-årige wing har måttet melde ud, at han ikke kan spille i den kommende sæson pga. en hjernerystelse.

Kariya fik hjernerystelsen midt i sidste sæson, men holdt kun en kortere pause, inden han spillede sæsonen til ende hos St. Louis Blues.

Men i løbet af foråret og sommeren har Kariya haft nye problemer med syndromer, der af lægerne relateres direkte til hjernerystelsen, og derfor har han nu besluttet ikke at skrive kontrakt med nogen hold.

Der har ellers været rygter om, at Kariya måske skulle genforenes med sin gamle radar-makker Teemu Selänne i Anaheim, og enkelte rygtesmede har også spekuleret i, om Kariya lige ville være den målfarlige wing, som Pittsburgh Penguins kunne bruge ved siden af Sidney Crosby. Det mest sandsynlige har dog virket som en forlængning med Blues, men ingen af delene bliver altså aktuelt.

Kariya missede også OL 1998 og en stor del af sæsonen dengang med kvalerne efter en hjernerystelse.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail