Livestream: Håndbold | THW Kiel - Pick Szeged | 9/2 kl. 18.55

Riis: Straffen passer til forbrydelsen

Riis: Straffen passer til forbrydelsen

Team Saxo Banks holdejer Bjarne Riis mener, at Andy Schleck og Stuart O'Grady har fået en passende lærestreg. En sen tur i byen betød hjemsendelse fra Vueltaen.

Bjarne Riis mener, at Andy Schleck og Stuart O'Grady har fået en passende straf, efter at Team Saxo Banks holdejer før 9. etape af Vuelta a España smed de to ryttere ud af det spanske etapeløb.

Det skete, efter at Schleck og O'Grady natten til tirsdaghavde været ude at drikke alkohol.

- Som det er blevet sagt. De har forbrudt sig mod vores interne regler. Længere er den ikke, siger Bjarne Riis til TV2 Sporten.

Kører de fortsat på dit cykelhold?

- Ja, det gør de. Dette er konsekvens nok. I livet er der en konsekvens for ens handlinger. Nu har de fået en konsekvens, der betyder, at de ikke er med længere, forklarer Bjarne Riis, der ikke ønsker at uddybe de nærmere omstændigheder.

- Jeg skal ikke kommentere på præcis hvordan og hvorledes. Kendsgerningen er, at de to ryttere ikke kører længere i Vueltaen, fastslår holdejeren.
Riis, der ikke længere råder over Andy Schleck fra næste sæson, fortæller, at det var hårdt at give rytterne beskeden.

- Det var ikke sjovt, men sådan er det. Det er der nogen, der skal. De må stå inde for de handlinger, de har gjort.

- Andy er sikkert ked af det, der er sket. Han er en ung gut, og forhåbentlig lærer han af det, siger Riis.

Hvordan kommer du videre?

- Jeg er videre, fastslår Team Saxo Banks holdejer.

Giv din mening til kende

  • Primat

    08.09.2010 02:14

    De skulle begge have været fyret

    for de kan da umuligt bidrage mere til holdet, og her var der jo en særdeles god fyringsgrund.

    Burde man iøvrigt ikke få alkohol ind under dopingloven? Det er måske ikke præstationsfremmende, men dødsensfarligt for een selv og alle andre i feltet, hvis man racer afsted med tømmermænd.

RSS/E-mail