Livestream: Badminton | DM i badminton - søndag | 5/2 kl. 12.20

O'Grady raser over Bjarne Riis

O'Grady raser over Bjarne Riis

Stuart O'Grady undrer sig over, at Bjarne Riis har smidt ham ud af Vueltaen. - Jeg har kørt min røv i laser for holdet i de seneste seks sæsoner, siger han.

Stuart O'Grady er forundret over, at Bjarne Riis tirsdag valgte at smide ham og Andy Schleck ud af Vuelta a España for at have brudt Team Saxo Banks alkoholregler.

Derfor fortæller den 37-årige australske Team Saxo Bank-veteran nu sin version af, hvad der skete i de døende timer af Vueltaens første hviledag mandag.

- Ved du hvad? Vi trådte ud af hotellets dør klokken 22.00 og tog et par øl på en bar på det lokale torv. Vi drak to øl, det er det, siger han til avisen The Australian.

- Der er nogle europæiske journalister, der har fået det til at lyde som om, vi har været på druk hele natten. Det passer ganske enkelt ikke, siger O'Grady.

- Jeg vil ikke lyde som om, at jeg klynker, men det er voldsomt at trække os ud af løbet, siger australieren.

Stuart O'Grady stopper på Team Saxo Bank efter denne sæson. Vueltaen ville have været hans sidste løb for holdet under alle omstændigheder, men han ville gerne have kørt løbet til ende.

- Det er ikke den måde, jeg havde håbet, at min karriere hos Bjarne Riis ville slutte på. Jeg har kørt min røv i laser for holdet i de seneste seks sæsoner, siger O'Grady.

Han skal køre VM for Australien i Melbourne og Geelong i begyndelsen af oktober. Og han ville gerne have brugt resten af Vueltaen til at forberede sig.

- Beslutningen (Bjarne Riis', red.) har kostet mig to ugers hård løbstræning forud for VM i Geelong, siger han.

Stuart O'Grady har endnu ikke offentliggjort, hvor han kører i næste sæson. Men meget tyder på, at han følger med Schleck-brødrene over på et nyt luxembourgske hold.

Giv din mening til kende

  • Anonym

    08.09.2010 17:23

    der er noget galt på det

    der er noget galt på det hold.
    rytterflugt, dårlig stemning på holdet.
    håber når ac.kommer at der er ro på holdet

  • Anonym

    08.09.2010 16:10

    ..tager hjernen skade af cykling?

    Ens fordomme mod cykelryttere får ihvertfald ny næring!

  • mokki

    08.09.2010 15:36

    sikken en idiot..

    sikken en idiot..

  • Rasmus P

    08.09.2010 14:50

    Fremtidig sportsdirektør?

    Jeg mener at have hørt O'Grady tidligere har udtalt at han godt kunne se sig selv arbejde videre i cykelsporten efter endt karriere. Men kan han ikke klare reglerne som rytter, ja så skal det nok blive sjovt at håndhæve dem.
    Og hvor pinligt er det ikke, at han klandrer Riis for det, og påstår at hans 6 år på holdet skulle give ham ret til dette? Som det står i dagens udgave af BT, er jeg helt sikker på de ikke havde gjort det hvis de fortsætte på holdet!! Så hvem har ret til at være sur?

  • støtter bjarne

    08.09.2010 13:50

    det er da helt i orden, der

    det er da helt i orden, der er et regelment på holdet og det skal overholdes, og ja han har kørt meget for bjarne de sidste 6 år, men mon ikke også han har fået den løn han skulle have..

  • Anonym

    08.09.2010 11:58

    fuuuuck så mistede man så

    fuuuuck så mistede man så lige respækten for den mand.
    men det med han har dårlig inflydelse på andy. naaar manden er sku gammel nok til at sige hva han vil og ik vil.. han er bare en forkælet valp. støtter bjerne 100% i det og skulle have fyret dem begge.
    for når man er i meget go kondi. så vil alkohold gå ind og ødelække ca en uges træning.
    såå total jernedødt. og så gør han det over for sin bror som altid bare har stået til side for at hjælpe ham (andy) og nu andy skal give lidt til bage skider han bare på hans bror. :

  • Anonym

    08.09.2010 11:51

    O'Grady burde holde sin mund

    O'Grady har dårlig indflydelse på Andy og burde stoppe med at køre på cykel, hvis han ikke kan overholde de regler som nu engang er i sporten og på holdet. Det er ufattelig dumt af ham at udtale sig negativt om druk-episoden, for ligemeget hvad han siger, ændre det ikke på, at han har opført sig forkert. Tillykke med din nye rytter, Kim A, han har den rigtige holdånd og skal nok blive en god læremester og støtte for Andy på Team Lux!

RSS/E-mail