Livestream: Håndbold | THW Kiel - Pick Szeged | 9/2 kl. 18.55

Federer tog Söderling ud i vinden

Federer tog Söderling ud i vinden

Roger Federer håndterede vinden bedst, da han var oppe mod Robin Söderling i US Open-kvartfinalen. Schweizeren vandt kampen med 6-4, 6-4, 7-5.

Den 29-årige verdenstoer fik revanche for nederlaget netop i kvartfinalen ved Wimbledon, da viste sin ukuelige evne til at vinde de vigtige dueller i kampen.

Söderling havde eksemplevis fire breakbolde bare i første sæt uden at finde nøglen til at bryde, og istedet slog Federer til i syvende parti og konverterede sin eneste breakbold til den sætsejr der fulgte tre partier senere.

I andet sæt lavede Söderling dobbeltfejl på sættets første breakbold. Svenskeren brød tilbage umiddelbart efter, men blot for at se Federer bryde nok engang til 3-2, og denne gang holdt schweizeren serv resten af sættet.

Det så ud til at kampen skulle ud i fire sæt, da Söderling i tredje sæt fik det første servegennembrud til stillingen 5-3, men så kollapsede svenskerens spil fuldstændigt med flere simple fejl, så Federer kunne tage kampens sidste fire partier i rap.

I onsdagens anden kvartfinale havde tredjeseedede Novak Djokovic kun problemer i første sæt mod Gaël Monfils (seedet 17). Disse problemer stoppede i tiebreaken, som serberen vandt med 7-2 somet forvarsel til resten af kampens gang.

Djokovic blæste således gennem andet og tredje sæt med cifrene 6-1, 6-2.

Det er fjerde år i træk, at Federer skal møde Djokovic i US Open, og det har schweizeren statistisk set ikke noget imod. I 2007 vandt han finalen mod serberen og i 2008 og 2009 var det i semifinalen, at han sendte Djokovic ud.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail