Livestream: Fodbold | Lyngby - Brøndby | 23/5 kl. 20.00

Olsen satser på sikre kort i EM-test

Olsen satser på sikre kort i EM-test

Landstræner Morten Olsen tager kendte folk med mod Rusland. Mads Junker er tilbage som Bendtner-alternativ.

Det er en trup stort set blottet for eksperimenter, som landstræner Morten Olsen onsdag har udtaget til venskabskampen mod Rusland 29. februar.

LÆS OGSÅ: Olsen glæder sig over Bendtner-udsættelse

Roda-angriberen Mads Junker, der ikke har spillet en landskamp siden marts sidste år, er tilbage i landsholdstruppen, der ellers indeholder de sikre kort.

Ingen med fra ligalandsholdet

Junker er truppens eneste oplagte alternativ til Nicklas Bendtner, der endnu ikke har været på banen for Sunderland, siden han pådrog sig skader i ansigtet i en ligakamp i januar.

Det er værd at bemærke, at Morten Olsen denne gang ikke har fundet plads til nogen af de uprøvede folk, han tog med på ligalandsholdet til Kings Cup i Thailand i januar.

LÆS OGSÅ: Olsen: Bliv i Ajax, Eriksen

Fra den tur er Tobias Mikkelsen, Andreas Bjelland og Jakob Poulsen med mod Rusland, og alle tre har været med på landsholdet tidligere.

Brandvarm Gent-spiller fravalgt

Tobias Mikkelsen fik sin debut, da han kom på banen efter pausen, da Danmark besejrede Finland 2-1 i november.

Der er altså ikke blevet plads til eksempelvis angriberen Simon Makienok eller fløjspilleren Emil Larsen, der begge viste lovende præstationer i den thailandske varme.

LÆS OGSÅ: Gent-dansker: Tag mig med, Morten Olsen

Heller ikke Jesper Jørgensen, der som midtbanespiller har scoret en række mål for den belgiske topklub Gent, er blevet udtaget denne gang.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail



Afstemning

Hvem scorede forårets mål i Superligaen?

Se de fem flotte kandidater her