Livestream: Fodbold | Lyngby - Brøndby | 23/5 kl. 20.00

Ovechkin-show bragte Capitals på vinderkurs

Ovechkin-show bragte Capitals på vinderkurs

Efter fem kampe uden et mål var Alexander Ovechkin i nat tilbage i målscorerrollen for Washington Capitals, og i sand Ovechkin-stil var det med et mål lidt ud over det sædvanlige.

Alexander Ovechkin har de seneste sæsoner haft svært ved at finde det høje niveau, den russiske angrebsspiller normalt plejer at befinde sig på.

BLOG: Проснись сейчас, Овечкин

Men i nattens udekamp mod Ottawa Senators viste Alexander Ovechkin igen prøver på sin store kunnen.

Lignede en spiller på vej hjem ad banen

Stillingen var 2-2, da Alexander Ovechkin kørte pucken op fra egen forsvarszone. Han gled først ind på venstrekanten, rundede et par Senators-spillere og fortsatte så bag om målet og tilbage i højre side af angrebszonen.

Han lignede mest en spiller på vej hjem efter fyraften, men med et eksplosivt tværstop fik han igen retning mod Senators-målet, samtidig med at hans oppasser hos Senators, Erik Karlsson, fortsatte med retning ud af zonen.

LÆS OGSÅ: Kejser Frans overstrålede Ovechkin

Herefter fulgte et par hurtige skøtjetag fra Alexander Ovechkin efterfulgt af et slagskud. Tror de fleste.

Skudfinte skabte åbning for håndledsscoring

Men russeren holder det annoncerede slagsskud inde og afslutter så med et håndledsskud i den åbning, hans skudfinte har fået skabt, og bringer Capitals foran 3-2.

LÆS OGSÅ: Ovechkin melder sig klar til VM

Washington Capitals endte med at vinde kampen 5-3.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail

A-VM: Oversigt over TV-kampe

Der er masser af LIVE-ishockey at se frem til på TV 2 SPORT og tv2sport.dk, når A-VM indledes i Finland og Sverige. Se hvilke kampe, der bliver vist på tv, her. Læs mere