Livestream: Fodbold | AGF - FC Midtjylland | 23/5 kl. 19.30

Skal Wilbek-afløser være talentudvikler?

Skal Wilbek-afløser være talentudvikler?

Torsdag aftens panel i HåndboldDebatten var ikke helt enige om, hvor meget flair Danmarks næste herrelandstræner skal have for arbejdet med talenter.

Skal en dansk herrelandstræner i håndbold bruge al sin energi på de etablerede A-landsholdsspillere, eller skal han have føling med alt, hvad der rører sig ned igennem systemet?

LÆS OGSÅ: Wilbek ikke urolig for få OL-fans

Det var nogle af de emner, der indgik, da deltagerne i TV 2 SPORTs HåndboldDebatten torsdag aften drøftede, hvilken type træner, der skal tage over efter Ulrik Wilbek, når den tid kommer.

- Han skal kunne trække en linje ned gennem systemet på sit A-landshold, men også gennem udviklingen af dansk håndbold på U/20 og nedad. Så han skal have store lederegenskaber og en stor portion uddannelse i mennesker og at tage sig af unge mennesker, mente FCM-træner Ryan Zinglersen.

Haugaard: Ikke A-landstrænerens job at talentudvikle

TV 2 SPORTs faste ekspert Jeppe Haugaard var ikke helt enig i den skitsering af Danmarks kommende ønskelandstræner.

LÆS OGSÅ: Wilbek fastholder - vil stoppe i 2014

- Jeg vil have en landstræner, der leverer resultater på A-niveau, og jeg ønsker, der rekrutteres nogle dygtige Y- og U-trænere, som har meget fokus på talentudvikling. For mig at se behøver A-landstræneren ikke at være en dygtig talentudvikler, sagde Jeppe Haugaard.

LÆS OGSÅ: Wilbek ser stor fremtid i EM-guldholdet

Ulrik Wilbek har bebudet, at han stopper som træner for de danske håndboldherrer efter VM på hjemmebane i 2014.

Giv din mening til kende

  • Liverpool Football Club

    10.02.2012 13:37

    helt seriøst, så håber jeg

    helt seriøst, så håber jeg det bliver Assistenten der tager over, han er i Aab og kender spillerne, og måden Wilbek styre tingene, så han vil være oplagt.
    jeg mener ikke A-landstræneren som sådan skal fokusere på talentudviklingen, men at man skal finde ungdomstrænere som kan fokusere 100% på udviklingen, og som samtidig køre med samme spilkoncept som landstræneren, så man har en klar linie fra ungdom til A-landshold

  • poul syberg

    10.02.2012 12:30

    webtv

    I skulle hellere se at få lagt programmet ind under arkiv programmer, så kan det være der kan kommenteres på det!

RSS/E-mail