Livestream: Fodbold | AGF - FC Midtjylland | 23/5 kl. 19.30

Skuffet Guardiola: Real ligner en vinder 

Skuffet Guardiola: Real ligner en vinder

Hvis FC Barcelona skal forsvare mesterskabet i den spanske liga, så afhænger det af ærkerivalen Real Madrid. Efter lørdagens nederlag ligger FC Barcelona syv point efter topholdet fra Real Madrid.

Det erkender FC Barcelonas træner, Pep Guardiola, efter Messi og co. lørdag tabte 2-3 på udebane til Osasuna.

LÆS OGSÅ: Osasuna river Barcas titelhåb i laser

- Vi vil prøve at forsvare vores Champions League-titel og så gå efter hver kamp i La Liga. Vi må se, hvad der sker.

- Men vi er betydeligt bagefter (Real Madrid, red.), og jeg tror, at forspringet bliver endnu større søndag. Ligaen bliver sværere for os nu, siger Barcelona-træneren.

Skidt start for Barcelona

Lionel Messi og holdkammeraterne ligger nu syv point efter topholdet Real Madrid, og madrilenerne kan søndag øge afstanden yderligere med en sejr over Levante.

LÆS OGSÅ: United distanceret af Real og Barcelona

FC Barcelona fik den værst tænkelige start mod Osasuna, der allerede kom foran efter fem minutter ved Dejan Lekic.

Han var også manden bag Osasunas 2-0-mål, da den serbiske forward modtog en aflevering fra højrekanten og dirigerede den over målstregen.

LÆS OGSÅ: Guardiola vakler om Barcelona-forlængelse

Barcelona-træner Guardiola satsede offensivt efter pausen, og det gav et hurtigt reduceringsmål til 1-2 ved Alexis Sánchez.

Skulle have været bedre i første halvleg

Men allerede få minutter efter øgede Osasuna igen til en tomålsføring. Og selvom indskiftede Cristian Tello reducerede til 2-3 for Barcelona i en hektisk slutfase, så kom Guardiolas mandskab aldrig tættere på sejren.

LÆS OGSÅ: City klar til transferkamp med Barcelona

- I anden halvleg spillede vi godt på banen, men vi skulle have gjort det bedre i første halvleg. Det var svært for os at komme ind i kampen, men vi må lykønske Osasuna, siger Pep Guardiola.

Real Madrid tager det roligt

Men selvom Barcelona-træneren erkender, at det nu bliver svært at vinde den spanske liga i år, så tager Real Madrid ikke mesterskabet på forskud.

- I februar har vi nogle sværere kampe end Barcelona, da vi skal møde Levante, Racing Santander, Rayo Vallecano og til sidst Espanyol, siger træneren for Real Madrid, Jose Mourinho.

Giv din mening til kende

  • Emma Torres :-)

    06.03.2012 17:55

    for stort et pres

    Jeg tror at de er blevet lidt høje i hatten efter at det gik så godt sidste år, Barca er og bliver gode men de skal ikke tage det for nemt, og det syntes jeg dsv. de har gjort :-)

  • Navn ikke oplyst

    12.02.2012 14:54

    Åh gud.. Dommerhjælp?? Hvis

    Åh gud.. Dommerhjælp?? Hvis du bare så alle barca 38 kampe i ligaen sidste sæson, så ved du at de IKKE får mere dommerhjælp end andre hold.. Men det er jo åbenbart det eneste argument Real Madrid fansene har og bruge når real jo aldrig vinder individuelt og barca... Simpelthen så fesent!

  • Navn ikke oplyst

    12.02.2012 14:30

    Barca er jo bare ikke bedre.

    Barca er jo bare ikke bedre. Denne sæson hvor de kun har fået 75% af den dommerhjælp de plejer, så ser man deres reele niveau. Desuden ahr Real lige løftet sig 10% og er blevet ret skarpe. Jeg håber dette er starten på et skifte i spansk fodbold. Istedet for Barcas "trillen bold", så får vi et hold der spiller frisk, effektiv, fanatstisk, hurtigt angrebsboDet bliver vel 10p forspring idag. Men det er på en måde ingenting hvis Real snubler i et par kampe. Intet er afgjort endnu.

  • Navn ikke oplyst

    12.02.2012 11:07

    Eller kan det tænkes han

    Eller kan det tænkes han siger det for at hans spillere ikke begynder og tror de allerede er mestre? Men minder dem om at de sagtens kan tabe et par kampe, og så er Barca tæt på igen.. Men ved godt at så langt tænker Mourinho aldrig jo.. ;)

  • Navn ikke oplyst

    12.02.2012 10:03

    Real har da et meget lettere

    Real har da et meget lettere program end Barca de næste par kampe.. Real har som mourinho siger Levante, Racing, Rayo og Espanyol - hvorimod barca har Valancia, Atletico, Gijon og Racing..
    Endnu et eksempel på mourinho bare er dum.. Han har været så fucking kæphøj og efter de er kommet stort foran begynder han og sige at de har et meget svært program.. Mourinho, indrøm nu bare det er en kæmpe kæmpe fiasko hvis barca bare kommer i nærheden af real igen

RSS/E-mail



Afstemning

Hvem scorede forårets mål i Superligaen?

Se de fem flotte kandidater her