Livestream: Fodbold | AGF - FC Midtjylland | 23/5 kl. 19.30

Lassen glæder sig til danske tilskuere

 Lassen glæder sig til danske tilskuere

Den danske landsholdsback Stefan Lassen ser frem til at få mere spilletid, efter han i sidste uge skiftede Djurgården i den svenske Elitserien ud med Malmö Redhawks i den næstbedste svenske række.

Det var udsigten til begrænset istid hos stockholmske Djurgården, der var den afgørende grund til, at Stefan Lassen i sidste uge takkede ja til et tilbud fra Malmö Redhawks i HockeyAllsvenskan.

LÆS OGSÅ: Dansk landsholdsback til Malmö

- Jeg havde på daværende tidspunkt ikke udsigt til den store spilletid i Djurgården. Og man spiller ishockey, fordi man vil spille kampe, det er det, som er sjovt og der man udvikler sig, så det her var en rigtigt god mulighed. Malmö har et sindssygt spændende hold, samtidig med at klubben er meget professionel og meget målrettet. Så der var ikke så meget betænkningstid, dengang der kom et tilbud, siger Stefan Lassen til tv2sport.dk.

Må tage et skridt tilbage for at tage to frem

Han ser det ikke som noget nederlag, at han nu rykker en række ned.

- Sådan tænker jeg ikke på det, for det er også god ishockey, der bliver spillet hernede. Og nogen gange må man tage et skridt tilbage og for at kunne tage to skridt frem. Det udvikler noget mere at spille 20 minutter per kamp hernede, end at spille seks minutter i Elitserien, siger Stefan Lassen.

LÆS OGSÅ: Nyt VM-format giver Lassen håb

Han glæder sig også over, at han nu bliver genforenet med træner Leif Strömberg, som han havde i sin tid i Leksand, og samtidig får landsholdskollegaen Morten Green som holdkammerat.

Genforenet med træner fra Leksand-tiden

- Det er skønt at kende nogen på holdet, så man har nogle at snakke med den første uge. Og så ved jeg, hvordan træneren er, og han ved, hvad han har købt, og hvad jeg er for en spiller, siger Stefan Lassen.

At han med klubskiftet kommer tættere på Danmark er der både fordele og bagdele ved.

LÆS OGSÅ: Malmö-skifte har kickstartet Lassen

- Det er både godt og skidt. Det er rart at være tæt på Danmark, men min kæreste bor stadig i Stockholm indtil videre, så det er lidt hårdt. Men det er da fedt, at der er danske tilskuere til kampene i Malmö, og at man i løbet af 20 minutter kan være i København. Mine forældre har også lidt lettere ved at komme og hilse på, og jeg har lidt lettere ved at komme hjem. Så det er klart, at det er rart, specielt når min kæreste kommer herned, siger Stefan Lassen.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail

A-VM: Oversigt over TV-kampe

Der er masser af LIVE-ishockey at se frem til på TV 2 SPORT og tv2sport.dk, når A-VM indledes i Finland og Sverige. Se hvilke kampe, der bliver vist på tv, her. Læs mere