Livestream: Fodbold | AGF - FC Midtjylland | 23/5 kl. 19.30

Stor forskel på racister i England

Stor forskel på racister i England

Mere om Chelseas John Terry og den kaotiske situation omkring det engelske landshold.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg læste, at John Terry ’menes at være bitter’ og ’menes at overveje helt at droppe’ det engelske landshold ovenpå fratagelsen af anførerbindet.

Især når man overvejer, hvilken avis, der bringer reaktionen. Men mere om det længere nede.

Chelsea-spilleren står anklaget for racisme i en sag, der skal genoptages i retten 9. juli – efter EM.

Men allerede nu har det engelske fodboldforbund valgt at fratage ham anførerbindet – muligvis fordi det ikke vil give dem andet end ballade og uro i hele optakten til turneringen.

En lose-lose situation for forbundet

Det er et uheldigt signal om, at han er skyldig, indtil andet er bevist.

Men forbundets ledelse har angiveligt konsulteret de øvrige nøglespillere på landsholdet, og her har holdningen været klart imod John Terry.

Det giver jo en noget prekær situation, for man kan jo ikke udefra se ud som om, at man dømmer en mand på forhånd, men på den anden side er situationen internt i truppen tilsyneladende så betændt, at man ikke kan gøre ingenting. En lose-lose situation.

Fabio Capello er ikke blevet spurgt i sagen, men efterfølgende har den britiske regering støttet op om forbundets beslutning.

Er 'black cunt' overhovedet racistisk?

Men tilbage til dækningen af Terry-sagen og hans trussel om landsholdsstop. Det er nemlig the Mirror og journalisten Oliver Holt, som står bag artiklen om, at Chelsea-kaptajnen ’menes at være bitter’ etc.

Samme journalist, som var ghost writer på to bøger om…John Terry.

The Mirror havde ingen problemer med i store fede typer på bagsiden at stemple Luis Suarez som racist, selv om både fodboldforbundet og i øvrigt også Patrice Evra i den lange rapport slår fast, at det mener man grundlæggende ikke, at uruguayaneren er.

Så man klør sig lidt i skægget i forundring, når man efterfølgende læser, at Holt på twitter har udtrykt tvivl om, om det overhovedet er racistisk ment, når én mand kalder en anden for ’a fucking black cunt’.

I mine øjne et ekstremt klodset forsøg på at redde noget sympati til Terry, der tydeligvis er en god ven.

Men så må Holt og the Mirror også have været i tvivl i Suarez-sagen? Nej, ikke spor.

For selv om ordet 'negro', som Suarez er dømt for at have benyttet overfor Evra, måske nok kan benyttes i en ikke-racistisk sammenhæng på spansk, så var det et klokkeklart eksempel på den racisme, som engelsk fodbold skal have fjernet.

Hvordan kan man tillade sig at være så skråsikker i én sag, og så være i tvivl i den anden?

John Terry vil savne landsholdet mest

For det engelske landsholds skyld håber jeg faktisk, at John Terry gør alvor af den trussel, som han nu har fremført via the Mirror.

Det ville løse et potentielt enormt problem internt i truppen – især hvis Rio Ferdinand er spilleklar og derfor skal udtages.

Og hvis man ser på, hvordan John Terry og resten af Chelseas forsvar har spillet i denne sæson, så er det vist ikke det helt store tab på banen for England til EM.

Jeg tror, at John Terry vil opdage, at han slet ikke er så vigtig for England, som han – efter at have lyttet til sine venner i pressen – måske går og tror, at han er.

Jeg tror, at han vil savne landsholdet mere, end det vil savne ham.

Læs også Peter Schulz' blog om forskellen på Suarez og Terry-sagerne her

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    09.02.2012 12:53

    Hold nu op...

    Jeg bryder mig ikke om Suarez og er ikke Chelsea fan, men nu må det stoppe med de beskyldninger om racisme. Det kan ikke være rigtigt at man ikke må sige noget i kampens hede og er Anton Ferdinand ikke sort?

    Hvis Terry ville blive kaldt for et hvidt svin, ville det så være racistisk. Det må stoppe.

    Heller ikke Suarez må er helt i orden, selvom den virker mere ondskabsfuld. Men 8 spilledages karentæne?

    Man skal passe på at man ikke går i for små sko. Man kan ikke spille en fysisk kontakt sport hvor folks job og karrierer står på spil og samtidig tænke på hvordan ens frustrationer påvirker andre spillere. Spillerne er ikke roboter og skal have lov til at lukke varmt luft ud ind imellem.

    Det er så FA og alle mulige andres job at finde ud af hvad det er i pågældende situation. Men i disse tilfælde er det klart varmt luft og frustrationer der skal ud.

    Rolig med Racisme beskyldninger

  • Lupo

    06.02.2012 04:44

    Hmm..

    Jeg undre mig over din vurdering af at Rio "skal" udtages hvis han er klar, præcist hvad bygger du det på? Du siger med rette at Chelsea forsvaret sejler rundt.. Men det gør Uniteds, inklusive Rio, i den grad også uden Vidic.. Ja det Engelske landshold ville muligvis være gavnet af at Terry stoppede på det, men i mine øjne ville den kære Fabio med stor fordel kunne finde både bedre og yngre modeller til hans midterforsvar..

    Angående Suarez sag må jeg desuden indrømme at jeg blev overasket over at han blev dømt overhovedet, og især så hårdt.. Derimod har jeg svært ved at se Terry undgå at blive dømt..

  • Lupo

    06.02.2012 04:42

    Hmm..

    Jeg undre mig over din vurdering af at Rio "skal" udtages hvis han er klar, præcist hvad bygger du det på? Du siger med rette at Chelsea forsvaret sejler rundt.. Men det gør Uniteds, inklusive Rio, i den grad også uden Vidic.. Ja det Engelske landshold ville muligvis være gavnet af at Terry stoppede på det, men i mine øjne ville den kære Fabio med stor fordel kunne finde både bedre og yngre modeller til hans midterforsvar..

    Angående Suarez sag må jeg desuden indrømme at jeg blev overasket over at han blev dømt overhovedet, og især så hårdt.. Derimod har jeg svært ved at se Terry undgå at blive dømt..

  • schulz

    04.02.2012 17:03

    Vi har ikke set

    Vi har ikke set anklagemyndighedens beviser endnu, så det er svært at sige, hvad de har. Men der er en videooptagelse her: http://tv2sport.dk/tv-hvad-siger-john-terry-her

  • mathias LFC

    04.02.2012 16:56

    hvilke beviser, udover...

    hvilke beviser er der Terry-sagen? videooptagelse, eller andet? eller det kun Ferdinans udsang, der er det eneste bevis??

  • Navn ikke oplyst

    04.02.2012 16:23

    Lækker blog!

    Lækker blog!
    Og ja det er fuldstændig absurd/grotesk at stemple Suarez som racist når beviserne ikke er tydelige, folk som kender ham ikke mener han er det og som du skriver; så mener FA osv det faktisk også selv.... Latterlig høj straf for det kun er baseret på sandsynligheder. Blir næsten rasende når jeg hører om folk kalder Suarez racist når sagen blev afsluttet som den gjorde og faktisk ikke fik bevist han var det.. At Liverpool ikke ankede sagen er mig en gåde men om det var med god sportsånd eller evt bar ikke gad at bruge mere tid med FA er så spørgsmålet.. Heldigvis er Suarez tilbage og gør forhåbentlig god comeback for Liverpool

  • KLR

    04.02.2012 15:57

    Blog

    Som altid en fornøjelse at læse dine blogs Peter!

  • Navn ikke oplyst

    04.02.2012 15:56

    jeg synes det var helt

    jeg synes det var helt forkert at give suarez sådan en stor straf som han fik

Blog profil

Peter Schulz

Peter har boet i alt fire år i England, hvor han ofte er tilbage for at se fodbold. Han blogger nu på tv2sport.dk om Premier League. Og en gang imellem om dansk fodbold.

RSS/E-mail