Livestream: Fodbold | AGF - FC Midtjylland | 23/5 kl. 19.30

Thomas Bjørn firer i ørkendysten

Thomas Bjørn firer i ørkendysten

Thomas Bjørn fik en rigtig udmærket start på Dubai Desert Classic, hvor en runde i seks slag under par placerer danskeren på en delt fjerdeplads efter første runde.

Bjørn lavede to bogeys, men de blev rigeligt udvisket af at han også tilføjede otte birdies, og det er dermed kun spanske Rafael Cabrera-Bello (-9), tyske Marcel Siem (-7) og skotten Scott Jamieson (-7), der ligger foran midtjyden på leaderboardet.

LÆS OGSÅ: Bjørn: Det skal sluttes anstændigt af

Bjørn ligger bl.a. lige med Rory McIlroy og Martin Kaymer, som er et par af turneringens forhåndsfavoritter.

Revanche for Bjørnen
Dermed fik Bjørn revanche for den forfærdelige start i sidste uges Qatar Masters, hvor Bjørns sejrschancer allerede var udspillet efter første runde, men hvor han ellers kom særdeles flot tilbage.

Også Søren Kjeldsen fik en god start i Dubai. Med en runde i fire slag under par ligger Kjeldsen på en delt 15. plads, mens Thorbjørn Olesen ligger to slag længere tilbage på en delt 35. plads.

VIDEO: TV: Bjørns brave kamp for cuttet

Anders Hansen og Søren Hansen befinder sig under cutgrænsen efter første runde. Søren Hansen ligger i par på en delt 76. plads og Søren Hansen gik i et slag over par, hvilket kun rækker til en 92. plads.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail