Livestream: Fodbold | AGF - FC Midtjylland | 23/5 kl. 19.30

Tiger Woods tilbage i top-20

Tiger Woods tilbage i top-20

Selvom Tiger Woods måtte nøjes med en delt tredjeplads i Abu Dhabi Championship. så var det nok til at sende den tidligere verdensetter tilbage op i top-20 i verden.

Woods lå på en delt førsteplads inden finalerunde i Abu Dhabi, men savnede sit killerinstinkt fra 'de gode gamle dage', men han udtrykker dog mandag glæde over formfremgangen, der allerede viste sig sent på efteråret i de sidste par turneringer.

LÆS OGSÅ: Stille Masters-åbning af Tiger

- Jeg er meget glad for udviklingen. Mit slagspil er basalt set blevet ret godt. Nu skal jeg bare bygge videre og blive mere stabil, siger Woods mandag inden hjemrejsen mod USA.

I efteråret dykkede Tiger Woods til den temmelig uvante position helt udenfor top-50 i verden, men en sejr i Chevron World Challenge i december gav et boost, selvom det ikke var en turnering med særligt mange deltagende, og med resultatet i mellemøsten, så rykker Woods videre fra 23. til 17. pladsen på den nye rangliste.

Også Thomas Bjørn endte på tredjepladsen i Abu Dhabi, og det indebærer at han igen er i position som den bedste danske golfspiller som nummer 32. Han rykkede syv pladser frem og overhalede dermed bl.a. Anders Hansen.

LÆS OGSÅ: Duellen Woods-McIlroy lurer ved Masters

World Golf Ranking
1. (1) Luke Donald, England 9.75
2. (3) Rory McIlroy, Nordirland 7.98
3. (2) Lee Westwood, England 7.58
4. (4) Martin Kaymer, Tyskland 6.08
5. (5) Steve Stricker, USA 5.84
6. (6) Webb Simpson, USA 5.23
7. (7) Adam Scott, Australien 5.16
8. (8) Charl Schwartzel, Sydafrika 5.07
9. (9) Dustin Johnson, USA 4.89
10. (10) Jason Day, Australien 4.75

LÆS OGSÅ: Woods får debutant og veteran i Masters

17. (25) Tiger Woods, USA 3.85
32. (39) Thomas Bjørn, Danmark 3.38
36. (38) Anders Hansen, Danmark 3.15
152. (171) Thorbjørn Olesen, Danmark 1.21
205. (201) Søren Kjeldsen, Danmark 0.89

Giv din mening til kende

RSS/E-mail