Livestream: Fodbold | AGF - FC Midtjylland | 23/5 kl. 19.30

Tour-vinderen roser Contadors dom

Tour-vinderen roser Contadors dom

Cadel Evans mener, at Alberto Contadors karantænedom sender et vigtigt signal til resten af sportsverdenen.

Mens resten af cykelverdenen har udtrykt harme og målløshed over Alberto Contadors dopingkarantæne, mener sidste års Tour de France-vinder, at dommen er i orden.

LÆS OGSÅ: Rasmussen kalder Contador-sag pinlig

Cadel Evans mener, at det sender et rigtigt signal, når man fastholder, at det skal udløse karantæne, hvis en rytter bliver taget med et forbudt stof i kroppen:

Andre sportsgrene kan kopiere cyklingen

- Cykelsporten har gjort mere end rigeligt for at vise, at man gør de rigtige ting i forhold til kampen mod doping.

- Nu må andre sportsgrene kigge på cyklingen og kopiere, hvad vi gør, så kampen mod doping måske kan vindes i alle sportsgrene, sagde Evans, da han mandag aften blev bedt om at kommentere dommen.

LÆS OGSÅ: WADA: Contadors karantæne er rimelig

Han indrømmer dog, at han ikke har sat sig 100 procent ind i sagen, men at han stoler på sportens retssystem.

Evans passer bare sit arbejde

- Jeg ved ikke præcist, hvad der er foregået, og hvad de egentlige facts er. Jeg passer bare mit arbejde, og så må myndighederne træffe en beslutning.

- Det var en sag, der bare blev ved med at trække ud, og til sidst vidste jeg ikke rigtigt, hvor den stod, og hvad der skulle ske. Jeg har bare læst aviser ligesom alle andre, siger australieren.

LÆS OGSÅ: Evans: Mindst to Tour de France tilbage

Cadel Evans kæmpede blandt andet med Contador om førstepladsen i sidste års Tour de France. En kamp, som Evans vandt og dermed for første gang i karrieren kunne hyldes som vinder af løbet.

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    08.02.2012 14:48

    ....

    hold dog op med det latterlige snak. evans keampede en haard kamp i sidste tour.
    og come on.... verdens daarligste undskylding " boffen var doped" lol

  • Navn ikke oplyst

    07.02.2012 18:49

    Haha Hr. Evans. Du er jo

    Haha Hr. Evans. Du er jo totalt dopet! Så du er den sidste der skulle snakke din svans

  • Navn ikke oplyst

    07.02.2012 11:28

    Hvad er det og hvor kommer det fra?

    Kunne godt tænke mig at vide, hvilke stoffer der findes i mig, en ganske almindelig kødædende forbruger. Er jeg "ren", eller kandiderer jeg til en dopingdom. Ved at alene min blodtryksmedicin kunne fælde mig, men hvor meget andet?

RSS/E-mail