Livestream: Fodbold | Lyngby - Brøndby | 23/5 kl. 20.00

Kongekasse startede udradering af Arsenal

Kongekasse startede udradering af Arsenal

Arsenals spillere dinglede rundt som en flok miniputter, da englænderne fik klø af Milan i Champions League.

AC Milan var for stærke for Arsenal, der onsdag blev blæst ud af San Siro med et nederlag på 4-0 i Champions League.

LÆS OGSÅ: Zlatan nedtoner Champions League

Zlatan Ibrahimovic og holdkammeraterne spillede med så megen vilje og hårdhed, at de engelske gæster aldrig fandt sig til rette på milanesernes hjemmebane i den første 1/8-finale mellem de to klubber.

Kong Prince Boateng

Kevin-Prince Boateng åbnede målscoringen efter et kvarter med et brag af en scoring, der tog underkanten af overliggeren. Robinho scorede to gange, mens Ibrahimovic cementerede sejren på et straffespark.

Den svenske angrebsstjerne var kampens profil og viste imponerende evner som playmaker. Han iscenesatte sine medspillere med millimeterpræcise afleveringer og lagde op til to af målene.

LÆS OGSÅ: Zlatan om rødt kort: Jeg dummede mig

Arsenal, der normalt er kendt for holdets sikre pasningsspil, spillede langsomt og fik heller ikke ro til køre bolden rundt.

Zlatan i særklasse

10 minutter før pausen løb Zlatan Ibrahimovic bagom Arsenals forsvar og fandt Robinho, der få meter fra målstregen dirigerede bolden i mål til 2-0.

LÆS OGSÅ: Kevin Prince Boateng bliver i Milan

Samme konstellation stod bag 3-0-målet i begyndelsen af anden halvleg. Robinho så ud til at have forpasset chancen fra kanten af straffesparksfeltet, men fik alligevel lov til at banke bolden i mål.

I den sidste halve time kunne milaneserne puste lidt ud uden, at Arsenal formåede at udnytte det lavere Milan-gear.

LÆS OGSÅ: Henry siger farvel til Arsenal på San Siro

Mr. Straffe på pletten igen

I stedet fik Ibrahimovic tildelt et lidt billigt straffespark, som han selv bankede ind til slutresultatet 4-0.

Med det nederlag til Arsenal skal meget nå at ændre sig, hvis manager Arsene Wengers mandskab skal gøre sig forhåbninger om avancement, når der er returopgør i London den 6. marts. 

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    16.02.2012 16:24

    Boateng

    Kan ikke andet end at bukke mig i støvet for Boateng.
    Han er en fantastisk spiller og scorer vanvigtige mål hvergang.
    Skal lige siges at jeg er stor Barcelona fan! :-)

  • Navn ikke oplyst

    16.02.2012 09:56

    Prince=KONGEN

    Prince har jo kun lavet drømmekasser i denne her sæson.
    De 3 i Champions League bør komme i top 10 over de bedste mål (Mod Bate, Mod barca og her mod Arsenal)
    FORZA MILAN!!!

  • Navn ikke oplyst

    16.02.2012 00:44

    Engelsk fodbold er

    Engelsk fodbold er overvurderet.

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 23:41

    Så nu må Arsenal, da for en

    Så nu må Arsenal, da for en gang skyld kigge lidt på deres spillermateriale. De har så mange dårlige fodboldspillere lige nu. Tydeligt udstillet i aftenens kamp, at der er en del mangler, især i defensiven.

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 23:27

    Resultatet lyver på ingen

    Resultatet lyver på ingen måde.. Milan kunne sagtens have vundet med 5 eller 6 mål.. Milan spillede en fantastisk kamp, men det var også Arsenals egen skyld. Arsenal var så elendige, har sjældent set noget ligende.. Trist afsked med Henry...

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 23:19

    Synd for Henry

    Sørgeligt at Henry fik den afsked som han fik. Det havde han ikke fortjent, men som 23.15 siger fuld fokus på ligaen og cuppen nu

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 23:15

    Resultatet lyver

    Milan spillede ikke engang godt. fejl af szszesny på 1-0 målet, offside på 2-0 fejl af vermealen samt skidt målmandsspil på 3-0, 4-0 ikke skyggen af straffe og den burde szezesny have haft, 1 min senere Van persie bliver revet ned klart straffe.
    Milan havde målmand på. Det havde The gunners ikke. Arsenal havde fortjent et mål. Arsenals næstdårligste kamp i sæsonen. Ros til Milan at udnytte, Arsenals største svaghed nemlig deres forsvar, og når man ikke tackler kommer man ingen vegne begår de overhovedet et frispark i første halvleg. Så præcist kan det siges, gider ikke en gang at diskutere. Men fuld fokus på FA cuppen og ligaen nu.

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 23:12

    DET ER RIGTIGT

    Flotte mål laver han og styr på bolden har han!

    RESPEKT!!!

  • Navn ikke oplyst

    15.02.2012 23:06

    Det er utroligt!

    det er hver eneste gang han laver mål er de bare så FEDE!

    Også den han lavede mod barca!!!!!!!!!!!!!!

    UTROLIGT...

RSS/E-mail



Afstemning

Hvem scorede forårets mål i Superligaen?

Se de fem flotte kandidater her