Livestream: Badminton | Uber Cup - torsdag | 24/5 kl. 07.00

Wilbek: Jeg er selvfølgelig forundret

Wilbek: Jeg er selvfølgelig forundret

Landstræner Ulrik Wilbek håber, at seedningsreglerne ændres, så Danmark ikke forbliver niendeseedet ved OL i London.

Ulrik Wilbek stiller sig helt uforstående over, at det danske herrelandshold trods EM-guld og VM-sølv har fået en seedning som nummer ni ved OL.

LÆS OGSÅ: Wilbek godkender dansk præstation

- Det er jeg selvfølgelig forundret over, og det er derfor, vi har sendt et brev afsted til IHF og spurgt, om de har tænkt det ordentligt igennem. Vi bliver jo straffet for at have klaret os godt, siger Ulrik Wilbek til tv2sport.dk.

Landstræneren henviser til, at danskerne kunne opnå en bedre seedning ved deltagelse i OL-kvalifikationen, som EM-guldet har fritaget Danmark for at deltage i.

Wilbek har ventet på svar i 14 dage

Ulrik Wilbek tør ikke spå om chancerne for en regelændring til Danmarks fordel.

LÆS OGSÅ: Wilbek sætter Lars Christiansen på B-hold

- Jeg regner ikke med noget som helst, men jeg håber, man tager det op til genovervejelse. Det er 14 dage siden, vi har sendt brevet, og vi håber da på et svar på et tidspunkt, siger Wilbek.

LÆS OGSÅ: Nyt stregafbud til Ulrik Wilbek

Lodtrækningen til puljerne ved OL skal foretages 2.-3. juni.

Giv din mening til kende

RSS/E-mail