Livestream: Badminton | Uber Cup - torsdag | 24/5 kl. 07.00

Wozniacki slipper for verdensetter

Wozniacki slipper for verdensetter

Victoria Azarenka har en skadet ankel og har meldt afbud til WTA-turneringen i Dubai.

Den forsvarende mester i WTA-turneringen i Dubai, Caroline Wozniacki, slipper for en frygtindgydende modstander, når hun i denne uge forsøger at forsvare sidste års titel.

LÆS OGSÅ: Hviderussisk tennismaskine ustoppelig

Verdens nummer et, Victoria Azarenka, pådrog sig nemlig en ankelskade undervejs mod sejren i turneringen i Qatar i sidste uge, og de problemer tvinger nu Azarenka til at udeblive fra Dubai.

Dermed bliver turneringen uden den absolutte forhåndsfavorit.

17 sejre af 17 mulige i 2002

Victoria Azarenka har vundet samtlige de 17 kampe, hun har spillet i 2012, og hun har vundet tre turneringer i år - deriblandt grand slam-turneringen Australian Open.

LÆS OGSÅ: Diktator hylder Azarenka efter triumfen

Hviderusseren er den fjerde top ti-spiller, der har meldt afbud til turneringen. Et andet prominent navn, verdens nummer tre, Petra Kvitova, lider af en virussygdom, mens både Li Na og Vera Zvonareva er skadede.

Caroline Wozniacki træder tirsdag ind i turneringens anden runde, efter hun sad over i første.

LÆS OGSÅ: Slagen Sharapova: Azarenka bare bedst

Her møder hun rumæneren Simona Halep, der ligger nummer 53 på den seneste verdensrangliste.

Giv din mening til kende

  • Navn ikke oplyst

    22.02.2012 20:27

    haaber, at Ivanovic vinder

    haaber, at Ivanovic vinder Dubai, hun fortjener det

  • Navn ikke oplyst

    22.02.2012 13:57

    Haha. Heldet fortsætter for

    Haha. Heldet fortsætter for Caro men hun fortsætter med ikke at præstere. Hun er ved at være en joke...

RSS/E-mail